Med lommerne fulde af viden, redskaber og gode råd fra Social Sundheds grundkursus mødte Katrine en kold november morgen op til sin allerførste brobyggeraftale. Spændingen var til at tage og føle på.

Inden Katrine blev kastet ud på sin første brobygning, var hun blevet klædt på, af Social Sundheds grundkursus. På kurset lærte Katrine alt fra Social Sundheds værdisæt til GDPR til personlig grænsesætning.

Spændt på hvordan det ville gå, spændt på at møde et fremmed menneske, og spændt på at afprøve de 20 timers undervisning i praksis.

Katrine, der læser folkesundhedsvidenskab på første semester, havde forberedt sig grundigt. Alligevel var det med en vis nervøsitet, at hun stod foran sin første aftale. Før mødet spurgte vi hende, hvilke forventninger hun havde. Hendes svar var kort og præcist, men rammende: ”Jeg er spændt.”

Og netop spænding kan være et godt udgangspunkt. For hvis der er noget, Katrine tog med sig, var det modet til at kaste sig ud i det, også selvom opgaven viste sig at være mere kompleks, end hun havde forestillet sig.

”Jeg synes, det var sværere, end jeg havde regnet med,” fortæller Katrine efter brobyggeraftalen. ”Også fordi der var den her sprogbarriere. Jeg tror ikke, jeg havde forestillet mig, at det ville være så svært at kommunikere.”

Med Google Translate som trofast makker og et imponerende gåpåmod gik hun ind i aftalen. Det krævede tålmodighed, tilstedeværelse og villighed til at prøve sig frem.

Selvom opgaven var udfordrende, mærkede Katrine tydeligt, at grundkurset havde forberedt hende godt. Hun havde fået både viden og konkrete redskaber, der gjorde hende mere tryg i rollen som brobygger, og hun håbede, at den tryghed også kunne mærkes hos den person, hun fulgtes med. På grundkurset har Katrine blandt andet arbejdet meget med spejling – at have fokus på personen – så konsultationen ikke blev en samtale mellem brobygger og læge, men et møde, hvor borgeren blev inddraget, anerkendt og hørt.

I begyndelsen af aftalen var Katrine optaget af de helt praktiske ting: hvordan de kom frem, hvor de skulle gå ind, og hvordan selve forløbet ville foregå. Men efterhånden som hun blev mere sikker, begyndte hun også at lægge mærke til de ting, hun havde lært på kurset, og hun forsøgte bevidst at være mere til stede i nuet.

Inden aftalen gik i gang, havde hun ikke gjort sig mange forventninger, men undervejs blev det klart, at hun alligevel havde haft nogle forestillinger om, hvordan mødet måske kunne forløbe. Sprogbarrieren gjorde starten vanskelig, og det blev hurtigt tydeligt for hende, hvor krævende det kan være at afstemme behov og sikre

sig, at budskaber bliver oversat korrekt. Hun oplevede flere usikkerheder, end hun havde regnet med, og hun var i tvivl om, hvorvidt de behov, personen havde, egentlig blev mødt.

Alligevel gik Katrine hjem med en følelse af ro. Hun kunne mærke, at hun havde løst opgaven, og at det havde gjort en forskel. ”I slutningen af aftalen kunne jeg se, at hun blev mere tryg,” fortæller Katrine. Da de sagde farvel, mødte hun både glæde og taknemmelighed, og lige der, blev det tydeligt for hende, at selv små indsatser kan have stor betydning.

Social Sundhed

Inden de nye frivillige brobyggere kommer ud på deres første aftaler, har de alle været igennem et 20 timers grundkursus. Kurset, som bliver formidlet af Social Sundheds rådgivere, er delt op i fire moduler, og efter modul tre, bliver brobyggerne sendt ud på deres første aftale. Efter nogle måneder, hvor de nye brobyggere har været ude og skaffe sig nogle erfaringer, bliver det fjerde modul afholdt, hvor temaet er erfaringsdeling.