Bliv brobygger i Social Sundhed
Få et unikt indblik og styrk din faglighed
Social ulighed i sundhed fylder stadig mere i debatten om fremtidens sundhedsvæsen og velfærdssamfund. Men hvad betyder uligheden egentlig for det enkelte menneske – og hvad kan du gøre?
Som frivillig brobygger i Social Sundhed får du et unikt indblik i den sociale ulighed i sundhed, som opstår i mødet med systemet. Du møder det hele menneske og får et større indblik i deres liv. Du følges med et andet menneske til aftaler i sundhedsvæsenet, aktiviteter i foreningslivet eller ind i nye fællesskaber og gør en forskel undervejs.
Helt praktisk afsætter du ca. 2 gange i måneden tid til at følges med et andet menneske og være en støtte og tryghed undervejs. Hvordan kan en brobygning se ud, tænker du måske? Læs mere her
Nu kan du blive brobygger i Social Sundhed
To gange årligt åbner vi for tilmelding til at blive frivillig brobygger i Social Sundhed. Og det er nu, du skal slå til! I september holder vi infomøder på tværs af hele landet.
I Social Sundhed tilbyder vi støtte og følgeskab til sundhedsvæsenet, foreningslivet og fællesskab. Det er samlet under tre forskellige programmer, som vi kalder: Sundhedsbrobygning, Foreningsbrobygning og Socialbrobygning
Hvem kan blive frivillig brobygger?
Sundheds- og socialfaglig studerende
Som sundheds- og socialfaglig studerende har du mulighed for at udbygge din uddannelse med et praksisnært indblik i social ulighed på tæt hold. Du får erfaringer og indsigter med dig, som du ikke kan læse dig til i en lærebog.
Erfaren sundhedsprofessionel
Som erfaren sundhedsprofessionel, der arbejder på nedsat tid eller er pensioneret, får du som frivillig brobygger en unik mulighed for at bruge din faglighed på en anden måde, end du måske er vant til.
Det får du som frivillig brobygger

16-timers Forberedende Brobyggeruddannelse (FBU) med introduktion til kommunikation, social ulighed og udsathed

Supervision og sparring med professionelle rådgivere

Et stærkt og meningsfuldt fællesskab med andre brobyggere, hvor I deler erfaringer og faglig nysgerrighed

Erfaringer og kompetencer der styrker dig – og dit cv
Infomøder i efteråret 2026
Find et infomøde i oversigten
Vi holder infomøder på tværs af landet for dig, der er nysgerrig på, hvad det vil sige at være frivillig brobygger i Social Sundhed. Infomøderne er både til dig, der studerer på en sundhedsfaglig (eller socialfaglig i Roskilde eller Aarhus) uddannelse eller som kommer med stor erfaring fra velfærdssystemet og har tid tilovers.
Datoer for infomøder i september kommer løbende – så hold øje med siden og find et infomøde tæt på dig!
Nederst på siden kan du skrive til os, hvis du gerne vil skrives op til næste infomøde, uddannelse eller gerne vil høre mere.
Du er også meget velkommen til at kontakte os direkte. Find din lokalafdeling her
Hovedstaden
Dato: 24. september kl. 17:00-18:00
Adresse: Tomsgårdsvej 17, 2. sal. Kbh NV
Aarhus
Dato: 16. september kl. 17:00-18:00
Adresse: “Solsalen” tæt ved Ingerslev Boulevard 3, 8000 Aarhus C
Nord
Thisted
Dato: 28/9 kl. 11.20-12.20
Adresse: UCN Thisted, Lerpyttervej 43, 7700 Thisted, Lokale1.1.100 og 1.1 .90
Dato: 30/9 kl. 19.00-20.30
Adresse: Frivillig Thy, Nytorv 8, 7700 Thisted
Aalborg
Dato: 22/9 kl. 16.30-18.00
Adresse: Studenterhuset, Gammeltorv 10, 9000 Aalborg (Koncertsalen)
Hjørring
Dato: 21/9 kl. 11.30-12.30
Adresse: Skolevangen 45, 9800 Hjørring (Salen)
Mariager
Dato: afventer
Adresse:
Sjælland
Roskilde
Dato: 21. september, kl. 16:30-17:30
Adresse: Byens Hus, Orangeriet, Stændertorvet 1
Nykøbing Falster
Dato: 22. september, kl. 16:30-17:30
Adresse: Fjordvej 17, Lokale Solsikken, 4800 Nykøbing Falster
Holbæk
Dato: 21. september, kl. 16:30-17:30
Adresse: Frivilligcenteret Holbæk Rådhuspladsen 1, 4300 Holbæk.
Slagelse
Dato: 9/9 kl. 15.30-16.30
Adresse: Midt- og Vestsjællands Hospital, Fælledvej 11, 4200 Slagelse i det blå mødelokale.
Køge
Dato: 22/9 kl. 16.30-17.30
Adresse: Køge Sundhedscenter, Rådhusstrædet 10c, 4600 Køge
Syd
Fredericia
Dato: 16. september kl. 12-13
Adresse: Frivilligcenter Fredericia, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia
Middelfart
Dato: 21. september, kl. 14:30-15:30
Adresse: P.V. Tuxensvej 5, 5500 Middelfart
Odense
Dato: 23. september, kl. 16:30-17:30
Adresse: Røde Kors Netværkshuset, Østre Stationsvej 33, 5000 Odense
Sydvest
Esbjerg
Dato: 24. sept. kl. 11.00
Adresse: Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19, 6700 Esbjerg, Mødelokale 1
Ribe
Dato: 17. sept. kl. 11.00
Adresse: Vindrosen, Tangevej 6D, 6760 Ribe, Mødelokale 4
Bramming
Dato: 28. sept. kl. 16.00
Adresse: Bramming Bibliotek, Sct. Knuds Alle 2L, 6740 Bramming, Mødelokalet
Norddjurs/Randers
Randers
Dato: 15. september kl. 17-18
Adresse: Huset Tværs, Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers (lokale 10)
Grenaa
Dato: 22. september kl. 10-11
Adresse: Grenaa Sundhedshus, Sygehusvej 15-19, 8500 Grenaa
Midt
Viborg
Dato: 15. september kl. 17-18
Adresse: De Frivilliges Hus, Lokale 1, stuen – stationen
Hvordan ser en brobygning ud?
Inden aftalen
Når der via Social Sundheds rådgivningstelefon er skabt kontakt, briefer vores professionelle rådgivere dig som frivillig brobygger, og du får oplysninger om hvor og hvornår, du skal mødes med personen, der har brug for følgeskab. Når man mødes, taler man om, hvad der skal ske, og hvilke behov, udfordringer eller spørgsmål der er i forbindelse med aftalen eller behandlingsforløbet i sundhedsvæsenet.
Under aftalen
Det kan være svært at huske alt, der bliver sagt, og hvad der sker ved lægen. Hvis ønsket er at have en brobygger med til fx en konsultation ved lægen, hjælper du som brobygger med at stille spørgsmål og at huske, hvad der bliver sagt. Du er en tryghed under aftalen og en konkret støtte.
Efter aftalen
Når aftalen er forbi, følges I sammen tilbage og vender, hvad der skete, og hvad der skal ske fremover. Der sættes altid tid af til at tale aftalen igennem og sige ordentligt farvel. Du får som brobygger, indsigt i, hvilke udfordringer og barrierer der findes i vores fælles velfærdssystem, og hvad det egentlig vil sige at føle sig sårbar i mødet med systemet.
Hvad får du ud af at være brobygger?

Du bliver skarpere på din faglighed

Du lærer at møde mennesker, hvor de er

Du får erfaring, der styrker dig – også på CV’et

Du bliver en del af et meningsfuldt og fagligt fællesskab
Vil du med til infomøde? Så udfyld formularen
Er du nysgerrig på, hvad det vil sige at være frivillig brobygger i Social Sundhed og har du lyst til at høre mere? Så kontakt din nærmeste afdeling.

