Til sundheds- og socialfaglige medarbejdere

Social Sundhed tilbyder brobygning til sundhedsvæsenet, velfærdssystemet og foreningslivet

Vores frivillige brobyggere – sundheds- og socialfaglige studerende samt erfarne sundhedsprofessionelle – følges med mennesker, der oplever barrierer i mødet med f.eks. sygehuset, jobcenteret eller vejen ind i fællesskaber. Alle frivillige har gennemført et 20-timers forberedende grundkursus i brobygning, relation og social ulighed i sundhed.

Vi ved, at mange af dem, der har sværest ved at navigere i systemet, også kan have svært ved selv at række ud og bede om hjælp. Derfor er du som sundheds- eller socialfaglig medarbejder meget velkommen til at kontakte os på vegne af et menneske, der har brug for støtte. Samarbejdet med dig som fagperson er ofte afgørende for, at vi kan skabe den tryghed og tillid, der skal til for, at en frivillig brobygger kan følge med og støtte op – uanset om det gælder et behandlingsforløb, møder i velfærdssystemet eller deltagelse i nye fællesskaber.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl, om vi kan hjælpe i en konkret sag? Så tøv ikke med at ringe –  vi vurderer gerne i fællesskab, om et af Social Sundheds tilbud kan være den rette støtte.

Contact us

Vi er et fortroligt tilbud. Vores professionelle rådgivere noterer kun det, der er relevant og nødvendigt at vide, og vi har ikke brug for henvisning eller CPR-nummer. Du kan ringe ind og høre mere om Social Sundhed og vores tilbud generelt eller bede om hjælp til en konkret aftale. Husk at have indhentet samtykke, hvis du ringer på vegne af en.

Telefonerne har åbent alle hverdage mellem kl. 8:00-15:30.

København, Frederiksberg & Brøndby

Telefon 9391 2300

Aalborg, Thisted & Hjørring

Telefon 4295 4235

Slagelse

Telefon 9152 3847

Aarhus

Telefon 9155 0636

Randers & Norddjurs

Telefon 9152 0190

Nykøbing F. 

Telefon 9152 4755

Odense & Svendborg

Telefon 9350 7578

Viborg

Telefon 9152 0912

Esbjerg

Telefon 9152 6800

Fredericia

Telefon 2567 5974

Køge

Telefon 9152 0504

Vil I styrke den sociale lighed i sundhed? 

Hvis din hospitalsafdeling, forvaltning eller sundhedsenhed ønsker et oplæg om, hvordan vi i et samarbejde kan være med til forbedre den sociale lighed i sundhed, kommer vi gerne forbi og fortæller om vores tilbud, erfaringer og metode.

Kontakt os for nærmere oplysninger på info@socialsundhed.org 

Er du sundhedsprofessionel og interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og dine kollegaer med kompetenceudvikling, der kan øge den organisatoriske sundhedskompetence – og dermed den sociale lighed i sundhed? Så tryk på knappen nedenfor, og læs mere om vores GenLær-tilbud.