10 år med brobyggende arbejde

For 10 år siden fulgtes den første brobygger i Social Sundhed med et menneske til en lægeaftale.
Og i 10 år har vi uddannet brobyggere, som i dag arbejder i det danske sundhedsvæsen, hvor de er med til at skabe større lighed i sundhed.

I anledningen af Social Sundheds første 10 år har Kristina Louise Bliksted, direktør og stifter, været på tur rundt i det danske sundhedsvæsen for at tale med tidligere brobygger om deres oplevelser.

Resultatet er fem smukke film, der portrætterer den erfaring og viden, man som sundhedsfaglig studerende får ud af at være frivillig brobygger.

Se med herunder.

Episode 1: Anne, sygeplejerske på Odense Universitetshospital

I dag er Anne sygeplejerske og arbejder på neonatalafdelingen på OUH. Her møder Kristina Louise hende til en snak om den tid, hun var brobygger i Odense.

Episode 2: Katrine, folkesundhedsvidenskaber og forsker på Københavns Universitet

Efter mange år som brobygger og medlem af bestyrelsen i Social Sundhed forsker Katrine i dag i ulighed i sundhed. Her mødtes hun med Kristina Louise til en snak om den viden, hun som tidligere brobygger i dag kan bruge, når hun forsker i ulighed på sundhedsområdet.