Vil du også være med til at skabe mere

lighed i sundhed?

Støt os

Sammen med os i Social Sundhed kan du bidrage konkret til et sundhedsvæsen, hvor alle kan få hjælp og behandling – ikke mindst mennesker i sårbare og udsatte livspositioner. Du kan blandt andet støtte med din tid, eller ved at din kommune, virksomhed, fond eller organisation indgår i et partnerskab eller samarbejde med os. Du kan også støtte ved at donere et beløb til vores arbejde eller indgå i et erhvervssamarbejde med os. Din kommune, organisation eller virksomhed kan også booke et foredrag om udsathed i sundhed og om vores organisation.

Dit bidrag betyder konkret, at flere af Social Sundheds frivillige studerende fra de sundhedsfaglige uddannelser (brobyggere) kan ledsage flere mennesker til aftaler og behandlingsforløb hos fx lægen, tandlægen og i psykiatrien i en række byer. Vi kan også tilbyde flere af vores obligatoriske professionelle uddannelsesforløb til vores frivillige. Dermed får de teoretiske kompetencer og konkret erfaring med at møde mennesker i øjenhøjde, erfaringer som de tager med sig i deres fremtidige virke som sundhedsprofessionelle.

Bliv medlem

Alle kan blive medlem i Social Sundhed, og det er tilmed gratis. Som medlem kan du deltage og har stemmeret til generalforsamlinger. Vi opfordrer alle, der bruger Social Sundhed til at blive medlem og dermed få indflydelse på organisationens arbejde. Læs mere her.

Bliv partner

Din kommune, organisation, virksomhed eller fond kan indgå i et partnerskab med os, så flere udsatte i Danmark kan få den støtte, hjælp og behandling, de har ret til og brug for. Læs mere om at blive partner her.

Til dig, der er sundhedsfaglig studerende – kom med

Er du studerende på en sundhedsfaglig uddannelse, kan du få en unik mulighed for at øve dig i at være god til mennesker. Hos Social Sundhed kan du gøre dit studie levende ved at blive frivillig brobygger. Læs mere her, hvordan du bliver en del af Social Sundhed.

Book et foredrag

Hvis din kommune, organisation eller virksomhed ønsker at høre om udsathed i sundhed og om, hvordan vi i Social Sundhed arbejder med frivillige kræfter for at gøre en konkret forskel for udsatte mennesker, så book et foredrag på telefon 2241 5914 eller mail: info@socialsundhed.org.