Home 9 Koordinator 25 timer

Koordinator til frivillig indsats for større lighed i sundhed

Vil du være med til at nedbringe den sociale ulighed i sundhed? Trives du med en blanding af administrative opgaver og tæt kontakt til de mennesker, som vi hjælper? Kan du holde mange bolde i luften og strukturere dem samtidig? Trives du i kontakten med forskellige mennesker, og kan du udstråle nærvær og omsorg – også over telefonen?

Så er du måske vores nye kollega i Social Sundhed.

Til vores hovedsæde i København søger vi en engageret koordinator, som har en helt central rolle i udførelsen af vores kerneopgave; koordinering af ledsagelse og brobygning mellem mennesker og sundhedsvæsenet.

Om os

Hos Social Sundhed arbejder vi hver dag på at gøre en forskel. Det gør vi ved, at sundhedsfaglige, studerende bygger bro mellem sundhedsvæsnet og mennesker, som møder begrænsninger eller udfordringer i kontakten til sundhedsvæsnet. Derved sikrer vi lige adgang til sundhedsvæsnet for alle, øger den enkeltes sundhed og uddanner morgendagens sundhedsprofessionelle i at kommunikere med og støtte mennesker, som oplever mødet med sundhedsvæsenet svært. Gensidig læring er et bærende element i Social Sundheds arbejde. Vi er en landsdækkende organisation i rivende udvikling. På kontoret i København er vi 2 fuldtidsansatte og søger nu en tredje på vores hold. Du bliver som koordinator en del af vores lille, men tætknyttede og dedikerede sekretariat på Frederiksberg, og vil have kollegaer i de øvrige lokalafdelinger i Aarhus, Ålborg, Odense og Fredericia. Vi har en flad struktur, hvor handlekraft og nye tanker værdsættes.

Arbejdsopgaver

  • Lede og koordinere den frivillige indsats
  • Bemande vagttelefonen hverdage mellem kl.8 og 15:30
  • Bidrage til at facilitere informationsaftener, netværksmøder, uddannelse og frivilligaftener
  • Bidrage til anden drift i foreningen
  • Skabe overblik og systematik i arbejdsprocesser
  • Ledsagelse af borgere til aftaler i sundhedsvæsenet efter behov

Vi søger en kollega som

  • Har interesse for og erfaring med at arbejde med mennesker, der lever i udsatte positioner
    eller på anden måde møder barrierer i mødet med systemet/sundhedsvæsenet.
  • Er stabil og sætter en ære i at have ansvaret for at koordinere hjælpen til de mennesker der
    kontakter Social Sundhed.
  • Brænder for at kunne motivere og lede frivillige
  • Er løsningsorienteret og serviceminded i en omskiftelig hverdag
  • Trives med selvstændigt arbejde og få tætte kollegaer.
  • Også kan repræsentere Social Sundhed, i mindre og større sammenhænge bl.a. ved oplæg

Det er en fordel, hvis du er uddannet inden for det sociale, pædagogiske eller sundhedsfaglige område – men ikke et krav. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Løn og arbejdstid

  • 1-årig tidsbegrænset ansættelse i perioden 1.juni 2022 – 31. maj 2023. Der søges løbende
    midler mhp. forlængelse.
  • Den ugentlige arbejdstid udgør 25 timer.
  • Der må forventes arbejde uden for normal arbejdstid i forbindelse med bl.a.
    bestyrelsesmøder, frivillige arrangementer, samt møder og repræsentation på tværs af
    landet.
  • Vi er ikke lønførende, men en arbejdsplads i civilsamfundet, hvor vi hver dag arbejder for at
    gøre en forskel og skabe en bæredygtig organisation og arbejdsplads for ledere,
    medarbejdere og frivillige.

Ansøgningsfrist og samtale

Vil du være med på holdet så send din motiverede ansøgning inkl. CV til job@socialsundhed.org
senest d. 21. april 2022 kl. 12.00. Skriv ”koordinator 25 timer” i emnefeltet.
Samtaler forventes afholdt d. 26. og 27. April.

Yderligere information

Social Sundhed har kontor på Forchhammersvej 18, 1920 Frederiksberg, der også er en
substitutionsenhed under Københavns Kommune.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte direktør Kristina Louise Bliksted mandag-fredag mellem
kl. 10.00 – 12.00 på tlf: 22 41 59 14.
Vi ser frem til at høre fra dig!