Home 9 Få ledsagelse til idrætsaktiviteter i Aarhus

Få ledsagelse til idrætsaktiviteter i Aarhus

Har du lyst til at påbegynde en aktivitet i en idrætsforening i Aarhus, så kan vi hjælpe dig. Måske drømmer du om at bevæge dig mere, uden at vide hvor eller hvordan du kommer igang. Vi kan hjælpe dig med at finde den rette aktivitet samt at finde ud af det praktiske omkring indmeldelse og transport. Vi vil gerne følges i den første tid for at gøre opstarten så tryg som mulig for dig. Vi kunne fx følges til dans, svømning eller gåhold.

Sådan foregår det

Når du ringer til os, hjælper vi med at finde ud af, hvilke muligheder der er i dit lokalområde. Herefter tager en af vores frivillige, også kaldet brobygger, med dig de første gange, indtil du kender rutinen og føler dig tryg. Brobyggeren møder dig enten i dit hjem eller ved aktiviteten og er med, i den grad som du ønsker det.

Ring til os

Alle kan ringe til vores vagttelefon i Aarhus på 9155 0636. Det gælder dig, der gerne vil gå til en aktivitet i Aarhus, dig, der er en pårørende eller dig, der er sundhedspersonale. Når du ringer, så snakker vi sammen om ønsker og behov. Vagttelefonen sørger for at skabe kontakt mellem dig og den brobygger, som du kan følges med. Det er ikke nødvendigvis den samme brobygger hver gang, men hver gang er det en sundhedsfaglig studerende, fx en kommende fysioterapeut eller idrætsvidenskabsuddannet, der brænder for at tage med dig. Læs mere om foreningsbrobygning i Aarhus her.